Indledning
Konkurser er en naturlig del af et dynamisk erhvervsliv – men når antallet stiger markant, kan det være et tegn på strukturelle udfordringer i økonomien. Danmark har i de seneste år oplevet store udsving i konkursraterne, påvirket af alt fra coronakrisens efterdønninger til rentechok og globale forsyningsproblemer. Mens nogle brancher kæmper med lav efterspørgsel og økonomisk pres, formår andre at tilpasse sig de nye vilkår. Denne artikel gennemgår den nyeste statistik for konkurser i Danmark, analyserer hvilke brancher der er hårdest ramt, og ser nærmere på, hvorfor nogle virksomheder bukker under – og hvilke sager der har trukket store overskrifter i både finans- og erhvervspressen.
Årlige konkurser – antal og udvikling
I 2024 var der 2.491 konkurser blandt aktive virksomheder (med ansatte eller minimum 1 mio. kr. omsætning) – det laveste niveau i tre år. Til sammenligning var der 3.078 konkurser i 2023 og 2.834 i 2022.
Der blev i 2024 indgivet 7.848 konkursbegæringer, hvoraf ca. 78 % førte til reel konkursbehandling – tidligere lå dette tal omkring 87 %.
Brancher hårdest ramt
I 2023 var byggeri den klart hårdest ramte branche, mens også engroshandel og detailhandel med beklædning lå højt i antallet af konkurser.
Billedet i 2024 viser en mere spredt fordeling, hvor især mindre detailvirksomheder og byggevirksomheder stadig har svært ved at holde sig oven vande.
Årsager og hvorfor brancherne rammes
En væsentlig forklaring på de høje konkursrater i 2023 var tilbagebetaling af udskudte skatter og corona-lån samt stigende renter og driftsomkostninger. I 2024 er presset lettet for mange virksomheder, men brancher med lav efterspørgsel – såsom nybyggeri og fysiske butikker – mærker stadig udfordringer.
Robuste virksomheder har generelt haft lettere ved at klare sig gennem de seneste års økonomiske pres.
Konkursbehandling og personlig hæftelse
Alle konkurssager behandles af skifteretten. En del af sagerne involverer personlig hæftelse – især ved enkeltmandsvirksomheder eller i tilfælde, hvor ejeren har kautioneret.
Antallet af personlige konkurser er dog lavt sammenlignet med selskabskonkurser, og de fleste konkursboer omhandler aktieselskaber eller anpartsselskaber.
Ekstraordinære konkurser og sager med bedrageri
Flere højprofilerede konkurser i Danmark har været præget af alvorlige uregelmæssigheder. Blandt de mest bemærkelsesværdige er:
- Nordisk Fjer (1991): Et af de mest omtalte bedragerisager i dansk erhvervshistorie, hvor ledelsen systematisk manipulerede regnskaber.
- OW Bunker (2014): Bunkervirksomheden kollapsede pludseligt og efterlod en gæld på over 7 milliarder kroner. Fejlslagen risikostyring og intern svindel var blandt årsagerne.
Den største konkurssag i dansk historie
Den største konkurs i nyere tid målt på økonomisk omfang og konsekvenser er OW Bunker i 2014.
Historisk set er sagen om Nordisk Fjer fra begyndelsen af 1990’erne stadig den mest opsigtsvækkende, især på grund af det omfattende bedrageri og den langvarige retsproces, der fulgte.
Overblik – konkurser de seneste år
| År | Antal konkurser | Kommentar |
|---|---|---|
| 2022 | 2.834 | Øget pres fra corona-lån og rentestigninger |
| 2023 | 3.078 | Højt niveau, især i byggeri og detailhandel |
| 2024 | 2.491 | Markant fald i takt med økonomisk stabilisering |
Mange konkurser før 2024
Efter en periode med høje konkurstal ser 2024 ud til at markere et vendepunkt. Alligevel kæmper flere brancher fortsat med økonomiske benspænd, og enkelte spektakulære konkurser minder om, hvor alvorlige konsekvenser svigt i ledelse og økonomistyring kan få. For både investorer, ansatte og beslutningstagere er det vigtigt at forstå mønstrene bag konkurserne – og bruge erfaringerne til at styrke robustheden i erhvervslivet fremover.